YDELSER

Når du har taget kontakt til Lind Consult vil vi sammen kortlægge, hvilket behov du har og Lind Consult vil komme med forslag, til hvordan dette kan blive dækket. Kerneydelser er:

Energisyn

Det er lovpligtigt for store virksomheder at få foretaget et energisyn. Dette gælder alle virksomheder, der har mere end 250 medarbejdere globalt, og som opfylder de nedenstående betingelser og opererer på markedsvilkår samt deres datterselskaber:

  • Enten har en årlig omsætning på mere end 375 mio. eller
  • Har en årlig balance på over 320 mio. kr.

Energisyn blev første gang gennemført med tidsfrist den 1. marts 2016, og skal herefter gennemføres hvert 4. år.

Et energisyn består af en gennemgang og kortlægning af min. 90 % af virksomhedens samlede energiforbrug til bygningsdrift, processer og transport. Gennemgangen bygger på målte, ajourførte, sporbare driftsdata om energiforbruget.

Energisynet tegner et troværdigt og repræsentativt billede af det samlede energiforbrug i virksomheden.

Analysen af det samlede energiforbrug resulterer i energibesparelsesforslag og den totale økonomi for disse. Analysen baseres generelt på tilbagebetalingstid.

Resultatet af energisynet er en rapport, der sendes til godkendelse hos Energistyrelsen.

Et energisyn giver et komplet overblik over virksomhedens energiforbrug og de muligheder der er for besparelser. Hvis forbedringerne gennemføres, virksomhedens drift holdes på et minimum.

Energioptimering

Ønsker du ikke at betale for anvendelsen af unødig energiforbrug? Og samtidig give et bidrag til den bæredygtige omstilling? Lind Consult har igennem mange år hjulpet vores kunder med at skabe effektiviseringer i energiforbruget – både i erhvervsbyggeri og i industrien.

Lind Consult har viden om blandt andet belysning, trykluft, ventilation, pumper og køle- og varmeanlæg, klimaskærm samt vedvarende energiløsninger. Vi er uvildige og derfor helt uafhængige af leverandørinteresser. Vores interesse er den bedste totaløkonomiske løsning for din bygningsmasse – og samtidig løsninger som sikrer et godt indeklima og gode og arbejdsforhold.

Igennem en hurtig screening kan vi afdække, hvor stort potentialet for besparelser er i et eksisterende byggeri. Herefter kan vi sammen med dig lave en plan for hvilke tiltag, som skal gennemføres og i hvilken rækkefølge.

Driftsstrategi og valg af styringsform har en meget stor indflydelse på energiforbrug. Det er vigtigt at sikre de rette temperaturer samt den rette luftudskiftning. Til dette er det en forudsætning at automatikken anvendes optimalt med de muligheder de giver.

Projektledelse

Lind Consult forestår gerne projektledelsen af jeres tekniske projekter hele vejen fra design/specifikation over udbud til gennemførelse.

For at sikre et lavt energiforbrug skal der ved udformning af anlæggene tages hensyn til de aktuelle energiforsyningsformer og samspillet mellem de tekniske anlæg. Her kommer vores mangeårige erfaring med renovering vores kunder til gode. I takt med de øgede krav til komfort og energiforbrug stilles der også større og større krav til styring og regulering af anlæggene. Her kommer Lind Consults mange årige CTS-erfaring i spil til jeres fordel.

Energiledelse

Ud over at energiledelse kan være interessant som alternativ til energisyn og/eller som følge af et ønske om refusion af PSO-midler, vil energiledelse også i sig selv være et effektivt værktøj til at reducere energiomkostningerne.

Lind Consult vil kunne assistere med opbygningen af ledelsessystemet frem til et afprøvet certificerbart system. Lind Consult kan supportere processen, således at målet nås hurtigt og effektivt, og således at alle standardens krav er opfyldt med operationelle procedurer og instrukser. Udgangspunktet er, at nøglepersoner hos kunden selv beslutter, beskriver og udbreder systemet; kun herved opnås ejerskab og sikkerhed for, at systemet rodfæstes i den kultur som findes i virksomheden.

Der anbefales at arbejde efter en model, hvor ledelsessystemet opbygges og implementeres successiv i trin, hvor Lind Consult fordel kan supportere processen.

CO2-udledning

Lind Consult har arbejdet med verifikation af CO2-opgørelser og rådgivning med hensyn til opbygning af systemerne siden EU indførte kvotesystemet i 2006. Blandt de verificerede virksomheder er produktionsplatforme i Nordsøen, forsyningsselskaber såvel som industrivirksomheder. Verifikation har været på både danske og svenske anlæg. Rådgivning har været udført blandt industri- og forsyningsvirksomheder.

I løbet af 2017 bliver søfarten også ramt af krav om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-udledning. Med sejltid som maskinmester har vi hos Lind Consult maritim erfaring og er derfor godt rustet til at assistere med rådgivning til opbygning og implementering af systemer til håndtering af data, beregninger og rapportering. Lind Consult kan endvidere gennemføre præ-audits som forløber for den egentlige verifikationsproces.

Første deadline er den 31. august 2017, hvor overvågningsplaner skal afleveres til verifikationsselskab til godkendelse. Lind Consult anbefaler at I får udarbejdet en handlingsplan for at sikre økonomisk og tidsmæssigt overblik. Denne handlingsplan vil vi gerne hjælpe med at udarbejde hvor jeres egne ressourcer og kompetencer samt behov for eksterne hjælp er afgørende for opgavens løsning.

Rapportering og auditering

Lind Consult tilbyder beregninger af det samlede Carbon Footprint for virksomheden. Det giver jer dokumenteret viden om jeres miljøbelastningen samt et godt overblik over hvor og hvordan I kan sætte ind for at mindske klimaaftrykket.

Menneskeskabte udledninger af CO2 og andre klimagasser belaster vores klima. Udledningerne sker ved stort set alle aktiviteter vi benytter os af i hverdagen. Nogle bidrag ved vi er store, som for eksempel transport i biler og fly. Men for mange andre produkter og aktiviteter ved vi kun meget lidt om, hvilken klimabelastning de medfører.

For virksomheder som selv beregner deres Carbon Footprint tilbyder Lind Consult at gennemføre en uvildig auditering af denne for derved at styrke den eksterne troværdighed og den interne tillid til data, systemer og procedurer.

Salg af energibesparelser

Gennem Lind Consult er det muligt at sælge sine energibesparelser på en lang række projekter. Ofte er det lige netop det der skal til for at gøre et energiprojekt så rentabel at det hurtigere går igennem en beslutningsproces. Lind Consult har kontakt til flere forsyningsselskaber og sikrer at virksomheden til en hver tid får den bedste pris ved salg af energibesparelse.

Det er et krav at ansøgning om tilskud til energibesparelse er afleveret hos forsyningsselskabet inden projektet igangsættes, ellers vil besparelsen ikke udløse et tilskud.